Citronlemonade (4-6 glas)
2 usprøjtede limefrugter el. 1½ citron
Ca. 2½ dl sukker
1 l koldt vand
Pynt: Lime- el. citronskiver
1. Skyl lime el. citroner
2. Skær dem i kvarte og læg dem i foodprocessoren sammen med sukker og ca. 1 dl af vandet.
3. Lad maskinen køre i 30-40 sekunder
4. Si frugtmassen gennem en sigte ned en kande
5. Hæld resten af vandet gennem sigten og ned i kanden
6. Stil lemonaden i køleskabet
Tunmousse
(4 pers.)
2 dåser tun i vand
2 dl Fromage Frais (0,5%)
4 spsk. let mayonnaise
1 spsk. Citronsaft
Salt og peber
Dressing:
2 dl Fromage Frais (0,5%)
1 dl syrnet fløde 9%
Purløg, dild salt og peber
Tilbehør:
4 tomater i både
4 gulerødder i fine stave
1 grøn peberfrugt i ringe
4-8 kuvertflute
1. Tunen presses helt fri for vand, de øvrige ingredienser tilsættes.
2. Pisk moussen sammen med en elhåndmikser med piskeris.
3. Rør ved fuld hastighed indtil moussen er samlet til en ensartet masse.
4. Smag til med citronsagt, salt og peber.
5. Lad moussen stå i køleskab mindst ½ time inden servering.
Server tunmoussen med grøn salat af tomat, gulerødder og peberfrugt, lune flutes og dressing
Saltbagt oksemørbrad
(6 pers.)
Dej:
3½ dl hvedemel
1¾ dl grahamsmel
1¼ dl salt
2 dl vand
750 g afpudset oksemørbrad
1 spsk. olie
2 tsk. timian
Peber
1. Ælt ingredienserne til dejen sammen og udrul den på et meldrysset bord.
2. Læg dejen på plastfolie og læg plastfolie over. Rul sammen.
3. Læg dejen i køleskab.
4. Brun mørbraden på alle sider og på begge ender på en stegepande i olie.
5. Krydr med timian og peber. Afkøl lidt.
6. Læg kødet på den udpakkede dej. Pak kødet ind i dejen.
7. Læg kødpakken i en bradepande på bagepapir.
8. Stil kødet i ovnen ved 200º i ca. 40 min. til kødet har en centrumstemperatur på 58º
9. Tag kødet ud og lad det trække 15 min.
10. Fjern dejskorpen og kasser den. Skær kødet i skiver.
Græskinspireret kartoffelpuré
(4 pers.)
600 g kartofler, gerne bagekartofler eller 500 g kogte kartofler
1½ dl kogende vand fra kartoflerne (eller vand)
2 spsk. olivenolie plus lidt ekstra
1½ dl yoghurt naturel
1 fed hvidløg
½ tsk. oregano
50 g sorte oliven
¼ agurk
Salt og peber
1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
2. Kog kartoflerne til de er møre.
3. Mos kartoflerne og bland dem med olivenolie, Yoghurt, kogevand, oregano, presset hvidløg, salt og peber.
4. Halver agurken på langs, udkern den og skær den i skiver.
5. Smag puréen til og anret den i et fad.
6. Dryp med lidt olivenolie og pynt med agurker og oliven.
Marengs med creme og frisk frugt
(8 pers.)
1 dl pasteuriserede æggehvider (3 stk.)
2½ dl sukker
½ tsk. eddike
2 dl Fromage Frais 0,3%
1 dl syrnet fløde 9%
2 spsk. flormelis
1 vanillestang eller 2 tsk. vanillesukker
4 kiwifrugter
1 bakke jordbær (ca. ½ kg)
20 g mørk chokolade til pynt
1. Pisk æggehvider, sukker og eddike sammen til det er meget stift.
2. Fordel marengsen i en stor cirkel på ca. 30 cm i diameter på en bageplade
beklædt med bagepapir. Den må gerne være ujævn på toppen.
3. Bag marengsen ved 100º i ca. 1 time og 30 min. i midten af ovnen.
4. Afkøl marengsen på en bagerist.
5. Rør Fromage Frais sammen med syrnet fløde og flormelis.
6. Flæk vanillestangen, skrab kornene ud med en spids kniv og rør dem i cremen.
7. Skyl og nip jordbærrene, og halver dem. Fordel frugten på cremen, og pynt med revet mørk chokolade.
|