|
Mandelkage med orangesirup |
|
|
Mandelkage med orangesirup og vaniljeis 4 pers.
Mandelkage
150 g mandler
200 g rørsukker
2 tsk bagepulver
Revet skal af 1 appelsin, usprøjtet
Revet skal af 1 citron, usprøjtet
4 æg
1½ dl olie
Foodprocessor
Springform ca. 24 cm i diameter
Orangesirup
Saft af 1 appelsin
Saft af 1 citron
30 g rørsukker
1 kanelstang
2 hele nelliker
Tilbehør
4 kugler vaniljeis
Appelsinfileter af 1 appelsin
Tænd ovnen på 200°.
Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem.
Blend mandler, rørsukker, bagepulver og revet appelsin- og citronskal i en foodprocessor.
Tilsæt æggene 1 ad gangen og blend. Hæld til sidst olien i dejen i en tynd stråle, mens foodprocessoren/blenderen kører.
Beklæd en springform med bagepapir, hæld dejen i formen og bag den i ovnen i 30-35 min.
Orangesirup: Pres saften ud af appelsinerne og citronerne. Hæld appelsin- og citronsaften i en gryde sammen med rørsukker, kanelstang og nelliker. Bring det i kog, og lad det koge lidt ind, til konsistensen er som sirup. Stil siruppen i køleskab til den skal serveres.
Servering: Tag kanelstænger og nelliker op af orangesiruppen. Skær mandelkagen i passende stykker. Server med orangesirup og vaniljeis. Pynt anretningen med appelfileter.
|
|